Bevægelse, sundhed og velvære er fællesnævnere for AKTIV Camp

AKTIV Camp er ferie med "færdige pakker" for de voksne, de ældre, de unge og for hele familien. Vi gør det under overskriften; AKTIV Camp – bevægelse, sundhed og velvære. Alle aktiviteter er samlet og sat i system for at give dig et godt overblik med veltilrettelagte opskrifter på, hvordan du gør. Læg dertil, at det nødvendige udstyr er til rådighed.

Aktiviteter hos Skiveren Camping

Aktiviteter hos Skiveren Camping

Aktiviteter hos Bryrup Camping

Aktiviteter hos Skiveren Camping

AKTIV ferie for campister
– mere populært end nogensinde

Sundhed og gode aktiviteter fylder mere og mere i vores bevidsthed. Folk træner, og går op i kost og helbred som aldrig før. Denne tendens er nu også blevet overført til en velkendt form for ferie blandt danskerne – nemlig camping.

Aktiv ferie i Danmark

Kombinationen af en aktiv ferie og afslapning i naturskønne omgivelser er blevet yderst interessant for danskerne samt de trofaste campister fra Europa. Men hvor man før selv måtte være kreativ, medbringe udstyr, planlægge cykelturen eller undersøge de lokale muligheder ift. golf, fiskeri eller lignende – har to velkendte campingpladser i Danmark valgt at gøre det væsentligt lettere for de besøgende. Konceptet "AKTIV Camp" så første gang dagens lys i begyndelse af 2014.

AKTIV Camp refererer til AKTIV ferie, og er mere populært end nogensinde. Bryrup Camping nær Silkeborg startede konceptet, og nu har Skiveren Camping i Nordjylland valgt at følge trop.

Fælles for de to, så ønsker de at sætte fokus på danskernes lyst til AKTIV ferie – og den overordnet overskrift kalder de: AKTIV Camp – bevægelse, sundhed og velvære.

Konceptet

AKTIV Camp handler i al sin enkelthed om, at tilbyde gæsterne en ferie med "færdige pakker" i forbindelse med aktiviteter i forskellige former. Der tilbydes aktiviteter, hvor alle kan være med – der er både noget for de voksne, de ældre, de unge og for hele familien.

Det hele er sat i system, og derigennem kan gæster let bruge omgivelserne til at være aktive med.

Noget for enhver smag

Kategorierne inden for AKTIV Camp er delt op i forskellige områder: Cykling, Gå & Løb, Geocaching, Badning, Kano & Kajak, Fiskeri, Fitness & Boldspil, På stranden, Golf & Sjov, Leg & Spil. Inden for alle områder står campingpladserne klar med "opskrifter" og udstyr til at leje, som gør det nemt for campisterne at være aktive. Det kunne f.eks. være leje af cykler med hjelm, mountainbikes, fiskeudstyr eller optegnede ruter i forskellige længder og sværhedsgrader, til løbe-, gå- eller cykelture.

Ideelle omgivelser til aktiv ferie

Både hos Bryrup Camping og Skiveren Camping er forholdene helt ideelle at udfolde sig i. De er begge 4-stjernede campingpladser, der er omringet af den dejligste natur.

Hos Bryrup er det Silkeborg søerne, store skovområder med kuperet terræn og fredfyldte landeveje, som byder sig til. Og ved Skiveren, tæt ved Skagen, er naboen store klitplantager, stranden og det smukke Vesterhav.

Bryrup Camping

"Vi har fået øjnene op for at vores gæster gerne vil leve et sundt og aktivt liv – også når de er på ferie. Vi har de ideelle rammer for en aktiv ferie her i Silkeborg-området", siger Carsten Andersen, indehaver af Bryrup Camping og idémand bag konceptet AKTIV Camp. Han tilføjer, at campingpladsen er dybt engageret i at tilbyde aktiviteter rettet mod campister, som ønsker at være et med naturen på den gode og sunde måde.

"Vores nye cykler og kajakker blev indviet i Pinsen, og der var stor interesse for at leje dem. Vi er overbevidste om at aktiv ferie er interessant for campisterne, da vi kan mærke at de gerne vil ud og være fysisk aktive, når de er i vores omgivelser", afslutter Carsten Andersen.

Campingpladsen er indrettet, så der også er masse af plads til at slappe af, nyde udsigten, vejret og de naturlige og rolige omgivelser. Fred og ro på pladsen er fortsat en vigtig kvalitet for Bryrup Camping. Bryrup Camping tilbyder camping, campinghytter, udlejningsvogne og aktiv ferie nær Silkeborg i Midtjylland.

Skiveren Camping

Syd for Skagen, midt i det smukke, fredede naturområde ved Tversted Klitplantage og kun et stenkast fra Vesterhavet, der ligger Skiveren Camping - AKTIV Camp. Her kan alle få deres ferieønsker opfyldt, uanset om man er til aktiv ferie, natur eller kultur - og børnene, de vil elske det!

"Masser af mennesker dyrker motion i dagligdagen som en naturlig del af deres tilværelse. Det vil vi også gerne give dem mulighed for, når de er på ferie hos os. Det hele er arrangeret og opdelt i forskellige kategorier – og der er lidt for alle typer. Der er tilbud til alle, som er til hygge, bevægelse eller leg – der er også udfordringer til de øvede, der ønsker at "fyre den af", fortæller indehaver af Skiveren Camping, Bruno Rytter. Han understreger ligeledes at campingpladsens dejlige og naturskønne omgivelser fortsat giver rig mulighed for afslapning og fredfyldte stunder omkring pladsen.

Gæsterne siger...

Charlotte Lorenzen besøgte, sammen med sin familie, tidligere på året Bryrup Camping.

"Det var første gang vi besøgte Bryrup Camping, men bestemt ikke sidste gang! Vi er meget begejstret for det nye tiltag om AKTIV Camp og kan varmt anbefale det til andre campister. Jeg havde fornøjelsen af at gøre brug af en guidet gå-tur, og min mand deltog i fælles mountainbike tur på en fantastisk smuk rute", fortæller Charlotte Lorenzen fra Aabyhøj.

"Vi er alle i familien vant til at være aktive. Derfor er det også naturligt for os at være det, når vi tager på campingferie – uanset om det er en weekend eller en længere ferie", siger Charlotte Lorenzen afslutningsvis.

Så hvad enten du er til sport, spil eller leg, er der masser af muligheder på Bryrup Camping og Skiveren Camping – også når du bare vil slappe helt af...

Vi ses til en god camping- og
hytteferie!

Historie

Aktiv ferie er blevet meget udbredt. Hertil hører bl.a. cykelferie, golfferie, jagtrejser, hundeslædeferie i Grønland og andre arktiske og antarktiske egne, kano-, fiske- og rideferie, ferieophold på højskole og mere varierede ferieformer med kulturelt islæt.

Den øgede økologiske bevidsthed har manifesteret sig i byfornyelse i de eksisterende sommerhusområder, i økoturisme med ferie i "uberørt" natur, fx i skoveområder og naturreservater – og i tanker om såkaldt grøn turisme om forskellige energi- og resursebesparende ferieformer.

Samtidig er også de mindre vejrafhængige feriecentre med faciliteter som fx indendørs swimmingpools, sauna, tennisbaner, boblebad, legelande, billard, bordtennis og evt. tilknyttede badelande blevet meget populære, især i Nordeuropa.

Det samme gælder fænomenet miniferie med nogle få dages ophold på fx kroer, i storbyer eller på luksusskibe til indenlandske mål eller nabolande, for Danmarks vedkommende især Norge, England, Tyskland, Polen, Sverige, Finland og Baltikum.


Deltag i konkurrencen om at vinde mountainbikes

Vinderen er fundet!

Vinderen har fået direkte besked.


Pakker og tilbud fra Skiveren og Bryrup Camping.

Bryrup Camping ved Silkeborg

All Include pakke

Fra kun kr. 2.240,-

Se pakke

Senior SPOT-tilbud

Fra kun kr. 140,- pr. døgn

Se pakke

Se alle pakker og tilbud

Fra Bryrup Camping ved Silkeborg

Klik her

Skiveren Camping ved Skagen

All Include pakke

Fra kun kr. 1.795,-

Se pakke

Senior SPOT-tilbud

Fra kun kr. 149,- pr. døgn

Se pakke

Se alle pakker og tilbud

Fra Skiveren Camping ved Skagen

Klik her